Print denne side

Store Hestedag fra start til slut


Nedenfor finder du en kort beskrivelse af hvordan Store Hestedag forløber for udstillere af heste/ponyer og hvad man skal være opmærksom på.

 

Ankomst til Dyrskuepladsen - Dyrlægekontrol VED PORT 7 !!

BEMÆRK: Indsyning foregår i år ved PORT7 (på SYDsiden af pladsen)

Når du ankommer til Dyrskuepladsen i Roskilde, så er første stop Dyrlægekontrollen. Dyrlægekontrol af hestene starter kl. 7.00 – 15.00. Kom i god tid, så din hest kan være klar til bedømmelserne.
Alle heste skal kontrolleres på indsyningspladsen ved port 3 Dyrskuepladsen. Først efter dyrlægekontrollen må hestene nærme sig staldområdet.

Husk at medbringe sundhedserklæring.

 

Opstaldning

Når dyrlægekontrollen er overstået trækker du din hest til staldområdet.
Der vil være opslag på staldene, hvor du kan se hvilken boks din hest har fået tildelt. Staldplanen vil også være at finde på hjemmesiden.

 

Gør dig klar til bedømmelse

Hold dig orienteret om hvornår det er din tur til at få bedømt din hest. Du kan se tidspunktet og stedet hvor din hest skal bedømmes i kataloget. De medsendte numre skal anbringes på hestens trense.

 

Bedømmelse

Hold dig parat i nærheden af ringen i god tid. Hvis du er i tvivl om hvordan du skal fremvise din hest, så kan du se de vejledende mønstringsregler her

 

Oprangering

Kl. 16.30 er der oprangering af alle bedømte heste i den store Ring I. Hestene kommer inde i katalognr. orden.
Hold dig parat i god tid. Alle heste samles i Ring II, og bliver løbende kaldt ind til Ring I.
Til oprangering uddeles en roset og et diplom til alle. Dommerne indstiller til oprangeringen dagens bedste heste til en konkurrence om ”Dagens Hest”.

 

Rengøring af hestebokse

Husk at du selv skal sørge for at rense ud i den boks din hest har stået i.
Der findes container til udmugning i staldområdet. Der sendes en regning på 150,- kr. til de udstillere, der ikke selv renser deres boks tilfredsstillende.

 

Pladsen forlades

Ingen af de udstillede heste må forlade dyrskuepladsen før kl. 17.00. Hestene skal ved afhentning føres væk fra dyrskuepladsen gennem port 7.

 

Slut for Store Hestedag

Til forside for Heste udstillere

 

Kataloger og
       Programmer

 

Regler og vilkår

 

Sådan bedømmes

       hestene

 

Alt om SHD 2010

 

Kontakt til
       Store Hestedag

 

 

Til www.hesteraadgivningen.dk