Spændende aktivitet for børn

Som noget nyt kan børn op til ca. 15 år tilmelde sig Klog på Hund-aktiviteten.
Aktiviteten afholdes som en skattejagt med poster rundt omkring på Dyrskuepladsen, for at få viden og oplevelser om og med hunde.

Der er 3 forskellige niveauer som er inddelt efter alder, sværhedsgrad og interesse. 
Skattejagten indledes ved sekretariatet for "Klog på Hund", hvor der udleveres svarkort. 

  1. Skattejagt & rappe fingre (Skattejagtsposter rundt på pladsen & Hundeværkstedet)
  2. Hundesport & Bedømmelse (Sport og Udstilling)
  3. Hundeforstand & Hunderacer (Hundeforedrag/oplæg og racekendskab)

Når alle poster er indsamlet kan man modtage et diplom og en roset.
Der kan deltages med og uden hund og aktiviteten er gratis.