Kursus: Hvordan gør du hesten klar til Store Hestedag

Varm op til Store Hestedag med et gratis kursus i klargøring og mønstring.

Instruktør Lotte Fønskov sætter fokus på soignering og oprangering af forskellige heste samt giver gode råd til årets mønstringskonkurrencer. Bliv klogere på hvordan du kan få din hest til at tage sig bedst muligt ud, og hvad dommerne ser efter når hesten bliver bedømt til Store Hestedag.

Kom og få gode fif og hav en dejlig eftermiddag i selskab med modelhestene på Dyrskuepladsen i Roskilde. (Du skal ikke selv medbringe hest).
Alle er velkomne, også selv om du ikke er deltager ved årets Store Hestedag, men blot vil have en fornemmelse af, hvad der kræves for at klargøre og mønstre en hest til bedømmelse.  

Tilmelding 

Kurset bliver afholdt onsdag den 17. august kl 18.00 - ca 21.00. på dyrskuepladsen i Roskilde