Tilmelding af heste

Tilmelding af heste til Store Hestedag åbner 1. juli

Vil du være en del af Danmarks største udendørs hestearrangement? Så tilmeld dig selv og din hest, og se frem til to dage med over 1.000 heste, shows, clinics og samvær med mange andre, der deler din passion.


Fredag den 1. juli åbner vi for tilmeldingen til Store Hestedag 2016.
Store Hestedag har med tiden fået rodfæste i den danske hesteverden og etableret sig som efterårets event for de hesteglade mennesker i alle aldre og på alle niveauer. 3. og 4. september samler vi for 13. gang alle hesteinteresserede i Roskilde til Store Hestedag – Danmarks største udendørs hestearrangement.


Bredde og elite mødes i Roskilde

Store Hestedag er for alle: Store heste, små ponyer, gamle og unge, raceheste og alle de mange heste, der ikke har ”et stempel bagpå”. Og for alle slags hestemennesker; om du rider dressur, er til ponygames, voltigering, horsemannship eller har hest for hyggens skyld. Alle kan medbringe deres hest og få den bedømt i ringene af vores dygtige dommere.

De tilmeldte heste opstaldes på pladsen, og du bestemmer selv, om du vil være med begge dage, eller blot en. Ønsker du og hesten at deltage i begge dage, er der mulighed for at campere tæt på staldene.


Tilmeldingen for heste åbner 1. Juli og foregår via www.storehestedag.dk
Billetter kan købes allerede nu, på www.event-billet.dk
Kontakt Helle Lyngfeldt for yderligere information på tlf: 4674 0620/ 4099 4738