Verdens mest misforståede dyr

Hør hvorfor når Ole Pedersen fra foreningen Ulvetid holder foredrag.

Ulvens hjemkomst til Danmark har svære vilkår, hovedsageligt på grund af frygt, fordomme og manglende viden. Foreningen Ulvetid arbejder for ulven ved hjælp af dialog og oplysning.

Hør foredraget der tager afsæt i følgende

  • Hvad er ulven for et dyr? Måske et af verdens mest sociale dyr.
  • Hvordan kom ulven til Danmark?
  • Har vi plads til ulven i Danmark?
  • Hvor mange ulve er der i Danmark?
  • Er ulve farlige for mennesker?
  • Er ulve farlige for katte og hunde?
  • Kan vi undgå at ulven tager landbrugets husdyr?
  • Hvorfor blev ulven udryddet for 200 år siden?

Foreningen Ulvetid holder 2 foredrag begge dage - se tidspunkt i programmet fra uge 33.

Ulvetid har også en informationsstand.

Foreningens stand på Store Hestedag

Ulvetid arbejder på at informere om ulvens sande natur og mulighederne for en fredelig sameksistens med ulven, som er fredet i Danmark og resten af Europa. Det gør de ved at deltage ved offentlige arrangementer, holde foredrag, deltage i den offentlige debat og skrive artikler/læserbreve.

På ulvetids stand kan du få svar på stort set alle spørgsmål vedrørende ulven. Informationen er baseret på fakta, som stammer fra internationale forskere, og forskerne i den Nationale ulveovervågning.

Ulvetid informerer - blandt meget andet - om ulvens udseende, færdigheder, sociale sammenhold, og et hav af andre ulverelaterede ting, som ulvens farlighed overfor mennesker, kæledyr og husdyr.

Vi håber du vil lægge din vej forbi vores stand og få en snak om ulven.

Vidste du at...

  • Ulve ikke er farlige for mennesker.
  • Der lever 15 - 20.000 ulve i Europa.
  • Ulve ikke har dræbt mennesker i Europa i næsten 50 år.
  • En ulv ikke er større end en schæferhund.
  • Ulves føde kun i meget ringe grad består af husdyr.
  • En ulveflok er en familie.
  • Ulve er meget sociale dyr med et enestående sammenhold i familien.
  • Ulve er gavnlige for biodiversiteten.

 

 

 

Foreningen Ulvetid er medlem af European Alliance of Wolf Conservation (EAWC)
Foreningen Ulvetid er medlem af European Alliance of Wolf Conservation (EAWC)