Hvordan skaber man lethed, præcision og udvikling uden at gå på kompromis med hestens trivsel? Den professionelle dressurrytter og træner Laetitia Trosset viser, hvordan tillid, forståelse og tydelig kommunikation kan være fundamentet for arbejdet med hesten.

I sin masterclass arbejder Laetitia både fra jorden og under rytter. Hun viser blandt andet, hvordan arbejdet fra jorden kan bruges til at opbygge hestens forståelse for signalerne og skabe et godt fundament, før principperne overføres til ridningen.

Gennem konkrete demonstrationer sætter hun fokus på, hvordan præcision, korrekte hjælper, tillid og samarbejde kan gå hånd i hånd – og hvordan man kan uddanne hesten på en måde, hvor den har lyst til at være med.

Ring 8

Lørdag kl. 10.30 og 16.15
Søndag kl. 10.00 og 16.00

Om Laetitia Trosset

Laetitia Trosset er professionel dressurrytter og træner og er uddannet i Frankrig ved Cadre Noir i Saumur. I dag er hun baseret i Danmark hos Morten Thomsen.

I mere end 15 år har hun undervist både amatører og professionelle ryttere i Frankrig og resten af Europa og afholder regelmæssigt clinics. En af hendes specialer er arbejdet fra jorden, som hun bruger til at skabe forståelse, kommunikation og lethed i hestens videre uddannelse.

Laetitiahorsetraining.com