Når samarbejde bliver et valg – med Line Hummel og Karo

Sidste år inviterede Line Hummel og frieserhoppen Karo publikum ind i deres fælles fortælling. I år fortsætter rejsen.

For hvad er egentlig forskellen på dominans og lederskab?
Og kan vi skabe et samarbejde med vores heste uden hele tiden at skulle bestemme, kontrollere eller korrigere?

For Line handler horsemanship ikke om at få magten over hesten. Det handler om at skabe en relation, hvor både menneske og hest bliver set, lyttet til og inviteret til at tage del i samarbejdet.

Du vil møde Line og Karo i en personlig fortælling om frihed, ridning, kommunikation og det arbejde, der foregår på begge sider af relationen. For når vi ønsker, at hesten skal blive den bedste udgave af sig selv, må vi også være villige til at se på os selv.

En clinic om ægte relationer, tydeligt lederskab og balancen mellem at vise vejen og give plads.

For det smukkeste samarbejde opstår måske ikke, når hesten adlyder – men når begge parter vælger at være med.

Hestekræfter