Rideangst. Måske kalder du det mistet rideglæde, katastrofetanker, overdrevet kontrol eller bare: “Åh nej… hvad nu hvis?”

Fælles er, at noget har ændret sig. Du rider ikke længere med den samme frihed, ro og glæde som før.

I denne clinic sætter Sofie Cronegaard fra Rideglæde & Confidence – Mentalt Stærke Ekvipager fokus på, hvad der sker i hjernen og nervesystemet, når frygten tager over. Du bliver klogere på, hvorfor reaktionen ikke handler om manglende mod, men om kroppens naturlige beskyttelsessystem.

Du får indblik i, hvordan selv små oplevelser kan sætte sig i kroppen, påvirke selvtilliden og stjæle lysten til at ride. Samtidig får du konkrete redskaber og nye perspektiver på, hvordan du kan arbejde med frygten, bryde uhensigtsmæssige mønstre og finde tilbage til større ro og tillid i sadlen.

En clinic for dig, der gerne vil forstå din ridenervøsitet bedre – og genfinde friheden og rideglæden.

Ring 8
Lørdag kl. 10.00
Søndag kl. 14.30

cronegaardequi.com