Fuldblodsaraberen ox
Den elegante ørkenhest - forædleren af mange moderne hesteracer
Racen har været anvendt til forædling af praktisk talt alle lettere hesteracer, hvilket har givet den berømmelse verden over.
En Fuldblodsaraber er en hest, hvis oprindelse i alle led kan føres tilbage til original araberen, som er avlet i ørkenen.
Araberen er særdeles velegnet som familiehest. Med deres venlige sind, intelligens og villighed, er de en fornøjelse at arbejde med. I de senere år er der med stor succes arrangeret galopløb på de danske væddeløbsbaner for fuldblodsarabere. I langdistanceridning er Fuldblodsarabere og krydsninger heraf ligeledes særdeles velegnede.
I en forholdsvis ny rideform i Danmark, nemlig Westernridning, er araberen også en meget populær hest, da den er let smidig og elegant.
Størrelsen er mellem 148 og 160 cm i stangmål.
De fleste farver forekommer, oftest er de dog røde, brune eller skimlede.
Kilde:
Racerepræsentanten for OX araber Roskilde Dyrskue