På Store Hestedag kan du opleve, hvordan ridning kan skabe glæde, fællesskab og store præstationer – uanset om rytteren har et handicap eller ej.
Rideklubben Karuplund stiller med deres Special Olympics-hold, bestående af fire ryttere med psykiske og/eller fysiske handicap. Holdet brænder for at vise alt det, de kan, og for at udbrede kendskabet til ridning for børn, unge og voksne med særlige behov.
Formålet med deres deltagelse er at vise, at selvom man har et handicap, kan man sagtens ride blandt – og sammen med – eliten.
På dagen kan du opleve holdets kvadrille.
Karuplund er en breddeklub under Dansk Ride Forbund og Parasport Danmark, med holdridning, pædagogisk ridning, handicapridning og Special Olympics-træning frem mod Special Olympics i Roskilde 2026.
Kom og bliv inspireret af et hold, der rider med hjertet – og som beviser, at ridesporten er for alle.
Mød dem i Agria Ring 1:
Lørdag kl. 15.45
Søndag kl. 9.45