Alicia & Clément Ferron show
Alicia & Clément Ferron kommer tilbage til Store Hestedag og viser imponerende ridekunst og akrobatik i verdensklasse.
Parret er kendt fra hesteevents i hele Europa, og deres opvisninger er en smuk blanding af frihedsdressur, klassisk ridekunst og spektakulære tricks.
Alicia arbejder med elegant klassisk dressur og frihedsdressur, mens Clément giver den gas med stuntridning, cossack-voltige og overraskende indslag, der både imponerer og underholder. Sammen skaber de et poetisk, kraftfuldt og fascinerende show, hvor samarbejdet med hestene er i centrum.
Vi byder dem velkomne hver dag under hesteshowene i Agria Ring 1.