Kan din hest åbne en låge, krydse en bro og holde hovedet koldt?

Kom forbi Working Equitation-banen på Store Hestedag og oplev en ridesport, hvor mod, præcision, fart og samarbejde går hånd i hånd.

Working Equitation er inspireret af det traditionelle arbejde til hest, hvor samarbejde er altafgørende imellem hest og rytter. Her skal hest og rytter sammen løse en række spændende opgaver: ride gennem smalle passager, åbne låger, krydse broer, bakke mellem forhindringer og håndtere forskellige udfordringer med ro og præcision.

I løbet af dagen viser ryttere fra Working Equitation Foreningen, hvad sporten kan, helt fra nybegyndere til øvede. Du kan opleve forskellige opvisninger med både tekniske øvelser, smidige heste og tempofyldte gennem ridninger. Se, hvordan den samme bane kan rides på forskellige niveauer, og hvordan tillid og samarbejde mellem hest og rytter gør hele forskellen.

 

Har du selv hest med?

Så får du mulighed for at prøve vores åbne bane og teste, hvordan du og din hest klarer udfordringerne. Måske er det netop jer, der løber med præmien som “Bedste WE-rytter til hest” både lørdag og søndag.

Tilmeld dig/jer på siden her, og kom test dit samarbejde af med din bedste ven.

Det kræver ikke, at I allerede har prøvet Working Equitation. Kom med nysgerrighed, godt humør og lysten til at prøve noget nyt.

 

Gå på WE-skattejagt

Du kan også være med fra jorden. Hent et spørgeskema ved vores bod eller i WE-stalden, og gå på jagt efter svarene på vores hjemmeside og rundt omkring ved vores bod, bane eller i stalden.

Afleverer du et korrekt besvaret skema, deltager du i lodtrækningen om en præmie.

 

Working Equitation kan rides af mange forskellige hesteracer og ryttere på alle niveauer. Måske bliver det din nye yndlingsdisciplin.

Kom forbi banen, mærk stemningen og oplev, hvor sjov, udfordrende og alsidig Working Equitation er.

 

Program og praktiske oplysninger:

Alle skal bære ridehjelm og børn skal ride med sikkerhedsvest.

Vedr. spørgsmål Ring 30252673/ Linda (sekretær Wedk) eller 6174 5010/Sissel (Wedk bestyrelsesmedlem)

TILMELDING: KOM OG PRØV HVIS DU ALLIGEVEL ER PÅ STORE HESTEDAG MED DIN EGEN HEST.

 

Om foreningen

I 2021 blev der dannet en forening for Working Equitation i Danmark. Her kan man deltage i undervisning, stævner mv. Foreningen hedder WEDK.

Du kan læse mere om foreningen på https://wedk.dk og følge foreningen på Facebook på WEDK.

På hjemmesiden kan du se, hvordan du melder dig ind, tilmelde dig undervisning og begivenheder.

Tidsplan
Viser alle 295 arrangementer
Henter programmet...
Filtrering
Dato
Vælg kategorier
Vælg områder