Breton - én af de bedste stående jagthunde

Denne spaniel race anses for at være en af de ældste spaniels. Den bliver først omtalt af en romer omkring år 150 f.k.f. som en af bretonernes hunde, med den fine lugtesans, og kan ses på billeder helt tilbage fra 1600-tallet.

Den seneste udvikling inden for racen skete i 1800-tallets Pontou, i det centrale Bretagne, og den er i dag Frankrigs foretrukne stående jagthund.

Senere hen er der eksporteret hunde til USA, hvor racen i dag er den mest udbredte. Hvalpene fødes med en stump hale.

Fugle og mennesker er de to mest interessante skabninger for en Breton. Den elsker at være aktiv og tager gerne med på en løbetur igennem både skov, eng og mose.

Racen er fantastisk til sporsøgning og apportering. Den arbejder selvstændigt, men holder tæt kontakt.

Racen som familiehund

Den er lærenem og tager gerne imod ros, den er meget følsom overfor hård behandling så vær ekstra venlig og beløn hurtigt og varieret.

Breton er generelt blid, omgængelig og mentalt i balance, men den er også meget energisk. Den er en god familiehund hos den aktive familie og den er velegnet til mange former for jagt og hundesport.

Kilder: