Hovawart - i Middelalderen kendt under navnet Gårdvogteren
Oprindelse
Hovawart stammer fra Tyskland, og navnet kommer fra middelhøjtysk: ”Hova” betyder gård og ”wart” betyder vogter. Allerede i middelalderen fandtes store gård- og vagthunde af denne type på tyske godser.
Den oprindelige type forsvandt næsten, men fra begyndelsen af 1900-tallet arbejdede man målrettet på at genskabe racen. Man tog udgangspunkt i hunde af den gamle type, som stadig fandtes på gårde, og krydsede blandt andet med schæferhund, newfoundland, leonberger og kuvasz.
Hovawarten blev officielt anerkendt som race i 1937.
Temperament
Hovawart er aktiv, intelligent, selvstændig og vagtsom. Den knytter sig tæt til sin familie og er både trofast og hengiven. Over for fremmede kan den være forbeholden, og derfor er en tidlig og grundig socialisering vigtig.
Racen er lærenem og samarbejdsvillig, men har samtidig sin egen mening. Træningen bør være venlig, konsekvent og varieret, da hård behandling let kan skabe modstand.
Pels og farver
Pelsen er lang, kraftig og let bølget med forholdsvis lidt underuld. På hovedet og forsiden af benene er pelsen kortere.
Hovawart findes i tre farvevarianter: blond, sort og sort med blonde aftegninger. Trods den lange pels er den forholdsvis nem at holde og behøver normalt blot en grundig gennemgang en gang om ugen.
Racen som familiehund
Hovawart kan være en fremragende familiehund hos mennesker, der har erfaring med hunde og har tid og lyst til både træning, socialisering og aktivitet. Den er ofte glad for børn, når den er vant til dem fra hvalp, og den holder gerne tæt kontakt til sin familie.
Det er en aktiv brugshund, som har brug for både fysisk motion og mental beskæftigelse. Sporarbejde, søgeopgaver, lydighed og andre aktiviteter, hvor hund og ejer arbejder sammen, passer racen godt.
Hovawarten har bevaret sit naturlige vogterinstinkt og holder øje med hjem og familie.
Kilder: