Hunden der kunne jage søpapegøjer
Oprindelse
På øerne Værøy og Røst ud for Nordnorges kyst blev den norske lundehund gennem århundreder brugt til et helt særligt formål: jagten på søpapegøjer, også kaldet lunder.
Hundens lille, smidige krop og unikke anatomi gjorde den i stand til at krybe ind i klippehuler, hvor fuglene havde deres reder, og bringe dem hjem til jægerne. For bedre at kunne navigere i de snævre huler kan den strække forbenene 90 grader ud fra kroppen og bøje hovedet bagud langs ryggen.
Ørerne kan foldes sammen for at beskytte mod vand og snavs, og seks tæer med ekstra trædepuder giver stabilitet på glatte og ujævne klipper. Lunder er i dag totalt fredede, og racen blev bevaret gennem en målrettet avlsindsats.
Temperament
Oprindelig en jagende spidshund, men i dag en familiehund, der knytter sig tæt til familien og som gerne deltager i alle aktiviteter. Den har en forkærlighed for at grave, men gøer ikke så meget som andre spidshunde.
Den er livlig, adræt og stadig jagtlysten, men kan være lidt reserveret over for fremmede, hvis den ikke socialiseres tidligt.
Den kræver motion, mental stimulering og et godt socialt liv. Arbejdsglad og lærevillig, reagerer den bedre på vejledning end på strenge ordrer, og den nyder apport og aktiviteter, der minder om dens oprindelige jagtfærdigheder som næsearbejde, tunneler og balanceøvelser.
Pels og farve
Pelsen består af kort, strid dækpels over blød underuld. Farverne varierer fra rødbrun til grågul med hvide aftegninger, ofte med sorte hårspidser.
Racen som familiehund
Lundehunden er energisk, nysgerrig og hengiven. Den trives bedst med alsidig aktivering, mental stimulering og tæt kontakt til familien. Med sine unikke egenskaber og fleksible krop er den en charmerende og sjælden følgesvend for aktive ejere, der ønsker en hund med både personlighed og historie.
Kilder: