Sankt Bernhard

Racen der blev brugt til at redde menneskeliv

Historien om Sanktbernhardshunden er tæt knyttet til et lille hospice/kloster ved passet Col du Grand St Bernard i Lichtenstein. Her opdrættede munkene forfaderen til den hund, vi kender i dag.

Den havde forskellige roller i hverdagen, den trak vogne til og fra landsbyens, beskyttede munkene og reddede mennesker ud af lavinerne. Dens utrolige næse gjorde den i stand til at finde uheldige sjæle, der var dybt begravet i sneen og trække dem med hjem til klosteret, hvor munkene passede og plejede dem.

En enkelt legende blev i sin tid skabt omkring disse fascinerende redningshunde.

Legenden om Barry, der fandt en lille dreng i sneen og slikkede hans ansigt til han levede op. Derefter tog Barry drengen på ryggen og bar ham hjem til munkene.

Om legenden er sand vides ikke, men det er også det spændene ved netop disse folkeviser. De hunde, som ikke egnede sig til jobbet, blev givet væk til rejsende og adelige.

Den blev hurtigt at statussymbol og spredt omkring i verden. I dag er hunden for stor og langpelset til at kunne klare sig i bjergene og vi har i stedet taget den ind i stuen og lagt den sofaen sammen med familien.

Racen som familiehund

Den geniale snude skal altid udfordres og gerne sammen med dagens motion. Hunden er ikke den store langdistance løber, men nyder en aktiv gåtur. Den skal trænes tidligt hvis man skal have en chance for at kontrollere dens adfærd som voksen og socialisering med både børn, voksne og andre hunde er utroligt vigtigt.

Så er man til savlindsmurte sofaer og et tykt lag hundehår, så er det her racen for jer.

Kilder: