Mission Sund: De tabte 35 kilo

Rolf Momberg fra Brogaarden fortæller den ærlige historie om sig selv og labradoren Cooper — og hvad han lærte af eksperterne undervejs.

Da Rolf Momberg fra Brogaarden mødte den 60 kilo tunge labrador Cooper i hundeskoven, kunne han pludselig se sig selv i spejlet: 100 kilo og en direktør for en fodervirksomhed, der havde glemt sig selv.

Så tog de af sted sammen — uden løftede pegefingre og med vægten fremme hver fredag på Facebook.

I sit 25 minutters oplæg deler Rolf den personlige fortælling, Brogaardens plan for Cooper og de læringer, han og hans rådgivere har draget om overvægt hos både hund, hest og menneske.

Ærligt, selvironisk — og med plads til alle.

Tidspunkter kommer i midten af august

Det handler ikke om idealvægt eller sixpack.

Det handler om trivsel — og om ærligt at kigge på det, vi er begyndt at synes er normalt: en hund med "det runde look", en hest med for meget huld, en skjorte der ikke helt vil lukke.

Rolf er ikke helse-guru, og det bliver ingen prædiken. Kom og hør en direktør fortælle om at åbne køleskabet — og om, hvem der har nøglen til det.