En helt særlig anatomi for at kunne udføre det ældgamle "erhverv"
Lundehundens anatomi er specielt udviklet til jagten på søpapegøjer.
6 tæer
Lundehunden har seks tæer på både forben og bagben og flere trædepuder end andre hunde. Disse specielle poter har givet hunden et godt fodfæste, når den skulle balancere på stejle og glatte sten.
De var også til stor hjælp, når hunden skulle krybe igennem trange gange. Den brugte ekstratåen som støtte og til at stå fast med på glat og ujævnt underlag, således var hunden en mester i at færdes på steder, hvor mennesker ikke kunne komme frem.
Forben og nakke mere fleksibel end de fleste
Lundehunden er meget fleksibel i sine bevægelser. Forbenene kan føres ret ud til siden, og den kan bøje hovedet bagover mod nakken. Denne egenskab har hunden haft brug for, når den skulle færdes i de snævre bjerggange.
Ørerne
Lundehunden kan folde ørerne sammen til en lille tragt. Når den bevæger sig i bjerggangene, beskyttes øret på denne måde mod jord og fugtighed, mens den stadig kan opfange lyde.
Lundehunden som familiehund
Lundehunden elsker gåture og alsidig aktivering, og man kan træne en bred vifte af hundesport med den. Bedst kan den lide aktiviteter, hvor den får brug for de evner, den udnyttede ved fangst af søpapegøjer. Det vil sige næsearbejde som spor og nosework, samt aktiviteter som dogparkour og stabilitet og kropskontrol, hvor den får brug for sine klatre- og balanceegenskaber.
Lundehundens evne til at bevæge sig i de snævre gange udnyttes ved at træne hundene i forskellige former for tunneler.
På Store Hestedag vises tunneltræningen, og for at få det bedste indblik i, hvordan hundene bevæger sig, er tunnelerne af kompostgitre.
God fornøjelse – husk at besøge racestanden
