Mission Sund

To ben & fire poter på fælles vægttabsrejse

Hvad sker der, når en ejer af en fodervirksomhed og en stærkt overvægtig labrador starter på vægttab sammen?
Det lyder som starten på en joke – men det er faktisk alvor.

Brogaarden, som er Store Hestedag sponsor, har startet et projekt. Et projekt om en fælles vægttabsrejse, hvor du kan følge ene ejer Rolf Momberg og labradoren Cooper - måske du mødte dem på Store Hestedag på Brogaarden stand.
Da missionen begyndte, vejede Rolf ca. 100 kg med et mål om at tabe 15, mens Cooper vejede hele 60 kg – selvom han burde ligge omkring 35.

Mission Sund handler ikke om idealvægt eller at passe ind i en størrelse, men i stedet om helbred, livskvalitet og trivsel – for både mennesker og dyr.

Hvorfor Mission Sund?

Overvægt er en stigende udfordring for både dyr og ejere.

  • Hver 2. voksne dansker er overvægtig – og hver 6. er svært overvægtig.

  • 25 % af danske heste og ca. 20 % af danske hunde vurderes at være overvægtige.

Overvægt handler ikke kun om udseende – men om sygdomsrisiko, nedsat trivsel og forkortet levetid. Den gode nyhed er, at små ændringer i foder, motion og vaner kan gøre en stor forskel.

En rejse med ærlighed og humor

Mission Sund følger Rolf og Cooper helt frem til 31. december 2025. Undervejs kan du opleve:

  • Målinger og status på deres fremskridt

  • Tips fra dyrlæger og eksperter

  • Sjove og ærlige glimt fra hverdagen

Brogaarden ønsker at skabe bevidsthed omkring ansvarligt ejerskab, sund livsstil og trivsel – uden løftede pegefingre, men med humor, (selv)ironi og faglig viden for vores dyr og for os selv..

Følg Mission Sund på Facebook og Instagram