Tak for i år

Besøgstal overgår sidste års rekordår

Den sidste hest og den sidste hund har forladt ringene på Dyrskuepladsen, og Store Hestedag og den ansvarlige for Store Hestedag Helle Lyngfeldt siger tusind tak for i år.

Det har været nogle helt fantastiske dage med en masse heste og hunde. Sikke en dejlig stemning rundt omkring på pladsen med alle jer glade mennesker!

Stort tillykke til alle vinderne af de forskellige konkurrencer og tusind tak til alle frivillige og hjælpere - uden jer ingen Store Hestedag - tak!

Også en kæmpe tak til alle udstillere, standholdere, deltagere i konkurrencerne og ikke mindst alle besøgende. Det er dejligt, at I vil være med til at gøre Store Hestedag til det arrangement, det har været i weekenden.
Og selvfølgelig en stor tak til vores sponsorer: Agria Dyreforsikring, Poda Hegn samt Brogaarden.

Igen i år har vi slået publikumsrekord! I løbet af weekenden var der 28.829 besøgende på Dyrskuepladsen - det er mere end 1000 besøgende i forhold til sidste år. 

Vi glæder os til vi ses den første weekend i september 2023!