Banetræning
Har du lyst til at prøve kræfter med terrænspring, eller vil du gerne udvikle dine færdigheder på banen? Så har du nu en enestående mulighed for at træne på Store Hestedags populære terrænbane sammen med erfarne undervisere.
Træningen er velegnet både til ryttere, der aldrig har redet terræn før, og til dig, der ønsker mere erfaring og selvtillid på terrænbanen.
Du rider på et hold med maks. 5 ekvipager i ca. 1½ time, hvor der undervises på enten 60 cm eller 80 cm terrænspring – både for heste og ponyer. Efter undervisningen får du mulighed for at ride banen igennem og afprøve det, du har lært.
Træningen foregår på græs og arrangeres af Søborggård. Undervisningen varetages af de erfarne militaryryttere og undervisere Sally Schlichting, Nia Ostermand og Jade Schlichting.
Tidspunkter
-
Fredag d. 4. september fra kl. 15.00
-
Lørdag og søndag fra kl. 16.00
Pris
Det koster 250 kr. pr. ekvipage at deltage.
Der er desuden mulighed for at leje stævneboks, hvis du ønsker at overnatte med din hest, ligesom du kan booke camping, hvis du deltager i flere aktiviteter i løbet af weekenden. Læs mere HER
Praktisk information
-
Træningen er åben for både heste og ponyer.
-
Heste og ponyer skal være minimum 4 år.
-
Antallet af pladser er begrænset, så hurtig tilmelding anbefales. Sidste frist den 28. august.
-
Alle deltagende heste skal ved ankomst til Store Hestedag gennem dyrlægekontrol. Se Store Hestedags regler HER
-
Starttider kan se via Equipe fra den 1. sep. kl. 21.00
Tilmelding
Tilmelding sker via DRF GO, hvor du også finder alle praktiske oplysninger om ridetider, opstaldning, camping, dyrlægekontrol og øvrige regler for deltagelse.
Tilmeld banetræning