Agility for heste kan sammenlignes med agility som vi kender det fra hundeverdenen.
Hesten/ponyen trækkes igennem en bane som består af forskellige forhindringer som bomme, presenninger, vandgrave og mange andre spændende ting.
Ekvipagen som kommer hurtigst i gennem forhindringsbanen har vundet.
En sjov aktivitet for dig og din hest!
Agria Horsemanship konkurrence
Agria Horsemanship Konkurrence
I forbindelse med afholdelse af agilitykonkurrencerne uddeler vi Agria Horsemanship pris til den, der har håndteret sin hest bedst. Den, der ikke presser hesten ud i situationer, der er ubehagelige for hesten. Den, der sætter hestens trivsel højere end resultater.
Hvorfor er Agility kombineret med Horsemanship en god ide?
Både agility og Horsemanship handler om at have sin grundtræning i orden. Det handler om at danne et godt fundament for samarbejde og kommunikation mellem hest og fører.
Man kan starte i det små med lette udfordringer feks gå over en presning, også bygges der på hen ad vejen. Her er det kun fantasien som sætter grænsen for, hvad hest og fører kan lave sammen. Det hele baseret på tillid og forståelse mellem begge parter.
Førerens allerstørste opgave er at kunne aflæse hesten og dens adfærd, altid være et skridt foran, så man kan hjælpe og støtte hesten i uvante situationer samt bevare overblikket og holde hovedet koldt.
Ingen er for ung, ingen er for gammel, alle kan være med. Det glæder både hest og fører, alle kan lære nye tricks.
Når grundtræning, samarbejde og kommunikation er i top, kan man nå langt både med ridesporten og hestevelfærden.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt. Derudover giver de informationer om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre brugeroplevelsen. Cookies på hjemmesiden bruges primært til trafikmåling, indholdsoptimering og markedsføring.
Læs mere